Myter om udtørring og tørst aflives

myter om udtørring

Vidste du, at du kan kroppen kan blive forgiftet ved for stort indtag af vand?

Der florerer rigtigt mange myter om udtørring på nettet, der siger, at vi har behov for at indtage 8 glas vand om dagen for kroppen skal fungere optimalt. Sådan lyder sågar anbefalingen fra myndighederne i flere lande, som fortæller os, at mere vand gør os sundere, slankere og smukkere.

En anden populær myte er, at for lidt væskeindtag fører til muskelkrampe. Især sportsudøvere bliver bombarderet med råd om hvor meget væske de bliver nødt til at indtage, for at undgå krampe ved træning og til stævner.

Vandafhænighed

Dette har ledt til en kultur, hvor vi altid har en flaske vand til hånds og ikke kun drikker når kroppen sender et signal om tørst, men i stedet fylder på mere vand en kroppen kan optage i løbet af en dag.

Flere og flere sportsudøvere springer ud som “elite-motionister”, hvor de udsætter kroppen for ekstreme belastninger – både i form af distancer og terræn, men også vad klimatiske forhold angår. Marathon og Ironman er ved at blive hverdagskost. Ny former for ekstremsport er næste udfordring for elitemotionisterne.
Når kroppen er aktiv mange timer, nogle gange en hel dag, mangler den daglige rutine for indtag af væske og ernæring. Mange af disse sportsudøvere har panisk angst for at rammes af udtørring og krampe, og indtager derfor store mængder væske i form af energidrik og vand i løbet af en stævne, for at være på den sikre side

myter om udtørringHyponatremia er en tilstand vor kroppens mineralkoncentration (især natrium) er blevet kritisk lav. Dette har vist sig at være en betydende årsag til dødsfald og livstruende skader bland maraton- og Ironmandeltagere. Ved indtag af enorme mængder væske, skylles de naturlige mineraler ud af kroppen. Kroppen “forgiftes” af at indtage alt for meget vand. Når natriumniveauet har nået et kritisk lavt niveau, begynder cellerne i hjernen at optage mere væske og hæve. Hævelsen resultere i at celler dør. Dette kan i værste fald føre til irreversible hjerneskader eller døden.

Amatører i farezonen

Især langsommere deltagere, typisk også dem, der har mindre erfaring, er i fareszonen. De er længere tid undervejs indtager i regel væske på alle depoter på ruten, for en sikkerhed skyld! De får simpelthen indtaget for meget væske – mere end hvad er godt for kroppen – fordi der har hoppet på de populære myter om udtørring.
I videnskabelige studier tager forskere hul på myterne. Studier, der gennemførtes i forbindelse med Boston Maraton og London Maraton, viste at omkring 13% af deltagerne havde kraftige og livstruende symptomer af hyponatremia.
Andre studier prikker hul på en anden populær myte, at muskelkrampe opstår fordi kroppen ikke har fået væske nok. Dr. Kevin Miller ved Central Michigan-universitetets fakultet for atletisk træning har i studier vist, at der ikke er nogen sammenhæng mellem væskemangel og muskelkrampe. Han mener at krampe opstår som følge af udmatning, muskeltræthed og en række biokemiske processer. Krampe behandles bedst med stækøvelser – ikke ved at indtage enorme mængde væske.

Hvad kan gøre for at undgå at kroppen “forgiftes” af for meget vand?

  • Udgå at indtage store mængder vand, i den tro at det kan forebygge krampe. Der er ikke fundet nogle videnskabelige beviser for, at for lav væskebalance årsager krampe.
  • Glem alt om 8 glas vand om dagen. Drik når du er tørstig. Mærk efter om kroppen har brug for mere væske.
  • Ved længere træningspas, f.eks. løb eller cykling, opbyg vanen at indtage minimale mængder vand ad gangen, og når du sveder meget, husk at tilføre kroppen mineralier i form af “salttabletter”, f.eks. SaltStick Caps.

Læs mere i disse publikationer og artikler

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

− 4 = 1